NOVANA holder øje med om de danske havområder har det godt

- In english below

Ifølge Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (oecd.org) er omkring 3 milliarder mennesker verden over afhængige af havbaserede industrier, som fiskeri og turisme, for deres indkomst. Dette omfatter både udviklingslande og industrilande. Danmark har, på grund af sin næsten 10.000 km lange kystlinje, en stor eksport af fisk og fiskeprodukter. Disse industrier kommer dog ikke uden konsekvenser. Bundtrawl er eksempelvis en fiskemetode, der forårsager omfattende skader på havbunden. Derfor skal sådanne processer overvåges over tid, for at sikre et sundt hav.

Det er ikke kun konsekvenser fra fiskeindustrien, der kræver overvågning; andre menneskeskabte aktiviteter såsom landbrug, spildevandsanlæg og skovrydning, kan medføre at overskydende næringsstoffer, som nitrogen (N) og fosfor (F), kan strømme til nærliggende ferskvands- og havmiljøer. Det kan føre til algeopblomstring og iltsvind. Sådanne forhold kan have en negativ effekt på hele det ramte ​​økosystem, både dyr og planter. Et eksempel på dette er Østersøen. Det er et “lukket” havområde omgivet af millioner af mennesker, og det tager 30 år for hele vandmassen i Østersøen, at blive skiftet ud med vand fra Nordsøen. Derfor observeres der ofte tegn på næringsbelastning og massive algeopblomstringer i Østersøen.

Ifølge en videnskabelig rapport fra Aarhus Universitet – Nationalt Center for Miljø & Energi, var et massivt iltsvind i 1980'erne, ud for Djursland kyst i Kattegat, forårsaget af overdreven menneskeskabt tilførsel af næringsstoffer, hvilket fik Folketinget til at vedtage Vandmiljøplanen I. Formålet med planen var, at forbedre tilstanden af ​​vandmiljøet i og omkring Danmark ved at reducere kvælstof- og fosforbelastningen fra landbruget med henholdsvis 50% og 80%.

I 2004 blev Vandmiljøplanen III vedtaget, og med den kom der  endnu mere fokus på, at forhindre tilførsel af næringsstoffer fra landbruget med en yderligere reduktion af kvælstof inden 2015. En gruppe forskere publicerede i 2016 en undersøgelse af effekten af ​​de implementerede forvaltningsplaner i perioden fra 1980 til 2015, og samlet set viste den tegn på en generel forbedring af vandtilstanden. Vandet var blevet mere klart og organismer, som ålegræs, var begyndt at udbrede sig til dybere vand (læs vores artikel “Havets Regnskov - Havgræs og CO2” for at finde ud af, hvorfor dette er vigtigt!).

Den slags forbedringer sker dog ikke natten oven. Derfor er det yderst relevant, at der løbende bliver lavet miljøvurderinger, som kan identificere og regulere menneskeskabte stressfaktorer, der kan påvirke vandmiljøet negativt.  Samtidig er miljøvurderingerne med til, at undersøge og sikre, at initiativer som Vandmiljøplanen I-III, har den ønskede effekt.

Et program, der gør netop dette, er NOVANA-programmet (Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø & Natur). Hvert år indsamler NOVANA-programmet data, der kan fortælle noget om den generelle tilstand og udvikling i de marine økosystemer i hav og fjorde i Danmark. Et konkret eksempel på indsamlet data, er størrelsen på de bestande af både planter og dyr, der lever i områderne. NOVANA bruger data til at overvåge og identificere potentielt forurenende stoffer og andre stressfaktorer i havmiljøet, og omfanget af deres konsekvenser. Videre undersøges hvilke handlinger, der skal gennemføres for at opfylde de politiske mål der er vedtaget, for havets miljøkvalitet. Når der igangsættes nye handlinger for at forbedre nogle konkrete forhold for vandmiljøet, bliver effekten af disse også overvåget over en længerevarende periode, for at sikre deres effekt. 

Som sagt indledningsvist, er mange milliarder mennesker på globalt plan afhængige af havet. Det kan være som fødekilde, indtægtskilde eller noget helt tredje. Disse i sig selv er rigtig gode grunde til, at vi skal have programmer som NOVANA, der holder øje med om havet kan betragtes som sundt.

En lige så vigtigt grund er, at vi skal sikre de millioner af dyr og planter, der enten direkte eller indirekte, er afhængige af havet. De indgår i et kompleks kredsløb, hvor selv små ændringer - ændringer som måske umiddelbart synes uvæsentlige - kan skubbe til kredsløbets balance og dermed have fatale konsekvenser for de dyr og planter der indgår.

Derfor er det altså afgørende, at der findes overvågningsprogrammer som NOVANA, som er med til at sikre et sundt havmiljø, for planter, dyr og mennesker.

Billedmateriale: James Baltz, The Tampa Bay Estuary Program, Jeffrey Blum and Talia Cohen via unsplash.com


The National Monitoring Program for Aquatic

Environment & Nature – What’s that?

According to oecd.org (The Organization for Economic Co-operation and Development), approximately 3 billion people worldwide are reliant on ocean-based industries such as fishery, tourism etc., for jobs, resources, and income. This includes many developing countries as well as nations like Denmark. Due to the nearly 10.000km of coastline, Denmark is quite big on the exportation of fish and fish products. However, these industries do not come without consequences e.g., bottom trawling, a method of fishing known to cause extensive damage to the benthic environment, which should be monitored over time to ensure the health of the marine environment. 

It is not only the effects of fishing activities that require adequate and continuous monitorization; other anthropogenic activities such as agriculture, wastewater treatment facilities and deforestation can cause run-off of excess nutrients like nitrogen (N) and phosphorus (P) to the adjacent marine environment, which unfortunately can result in several consequences like oxygen depletion and algae blooms. These conditions may have harmful, cascading effects on the rest of the ecosystem and its inhabitants, both in the water column and on the seabed. For example, the Baltic Sea is an almost enclosed body of water surrounded by millions of people, and because there is a relatively slow exchange rate with the North Sea, it takes approx. 30 years for the entire water mass of the Baltic Sea to be replenished. Therefore, evidence of algae blooms is often observed in the Baltic Sea.

According to a scientific report by Aarhus University – National Center for Environment & Energy, a massive oxygen depletion the 1980’s off the coast of Djursland, in Kattegat, was caused by excessive human-caused nutrient input, which prompted the Danish Parliament to pass Vandmiljøplanen I (The aquatic environment plan I). The purpose of the plan was to improve the condition of the aquatic environment in and around Denmark by reducing the nitrogen and phosphorus loading stemming from agriculture etc., by 50% and 80% respectively. In 2004 Vandmiljøplanen III contributed with even more focus on preventing nutrient input originating from the agricultural industry with a further reduction of nitrogen by 2015. Between 1980 and 2016 a group of scientists assessed the effect of the implemented management plans to decrease nutrient input. Overall, they discovered a general improvement of the environmental conditions; the water had become clearer and organisms like eelgrass began to grow in deeper water (see article “The rainforest of the sea – Seagrass and CO2” to find out why this is important!)

However, these improvements did not happen overnight, and for these reasons, it is quite relevant to continuously monitor the ocean environment, to identify and regulate man-caused stressors that may have negative impacts on the environmental status in accordance with national policies, as well as to ensure that the measurements implemented, i.e. Vandmiljøplanen I-III, has the desired effect. A program that helps to do exactly this, is the NOVANA program (The National Monitoring Program for Aquatic Environment & Nature); an annual program that monitors the environment in oceans and fjords around Denmark for environmentally hazardous pollutants, and their effects on the associated flora and fauna. The aim of NOVANA is to collect yearly data regarding the general condition and development of the marine ecosystem, where, among other things, knowledge about population sizes of the associated animal and plant communities is used to support their assessment. By doing this, NOVANA attempts to identify potential stress factors and assess the scope of the actions that must be implemented to fulfill the politically agreed goals for the environmental quality of the marine water. Potential actions are observed over long-term periods to determine the changes on the condition of the marine environment in question.

As mentioned initially, 3 billion people are dependent on the ocean on a global scale; as a food source, as a main income or a third. These are all very good reasons to have a programme as NOVANA keeping an eye out for the danish oceans health. An equally important reason is that we need to take care of the millions of animals and plants that are also dependent on the sea. They are part of a complex cycle, where small changes - changes that seem irrelevant for humans - can push the balance of the cycle and thereby have fatal consequences for the animals and plants involved. Therefore, it is so important that we have  marine surveillance programmes such as NOVANA, contributing to a healthy and thriving ocean for plants, animals and humans.