Lynetteholm - Øresunds problembarn

- In English below

En lynhurtigt google-søgning på ordene “Lynetteholm, Køge bugt, slam” vil afsløre, at det kæmpemæssige byggeri af den kunstige halvø Lynetteholm i København, de seneste måneders tid, har mødt hård kritik fra miljøorganisationer, havmiljøforskere og andre interessenter med interesse for havet. Det er langt fra første gang Projekt Lynetteholm er i vælten, og denne gang handler det om slam, mudder, gytje, sediment, havbundsmateriale - Kært barn har mange navne, men uanset hvilken betegnelse man bruger, er der altså tale om et problembarn!

Den helt korte version af problematikken er, at der ved anlægningen af Lynetteholm, bliver opgravet store mængder havbundsmateriale, som så bliver sejlet ud i Køge bugt, hvor det “klappes” - Klapning er egentlig bare et andet ord for, at opgravet havbundsmateriale, der ikke kan bruges til noget nyttigt, bortskaffes i havet - Mere populært sagt: dumpning.

I forbindelse med anlægningen af Lynetteholm, skal der bygges et dæmningssystem, og fordi havbunden i området naturligt består af relativt blødt materiale, er det nødvendigt at fjerne de øverste bløde lag, og erstatte dem med sand; et stabilt underlag til dæmningssystemet. Men ikke nok med at havbundsmaterialet i området er for blødt til formålet, er det også forurenet med miljøfremmede stoffer og tungmetaller, og indeholder store mængder næringsstoffer. Forureningen og næringsstofindholdet er opstået som følge af aflejringer skabt af lokale strømningsforhold, og fordi området historisk er blevet brugt til deponering af affald.

Den mest forurenede andel af det opgravede havbundsmateriale, den øvre del, skal deponeres i et allerede eksisterende havneslamsdepot på Refshaleøen. Den nedre del af det opgravede havbundsmateriale, skal klappes i Køge bugt. Argumentet for at denne andel af det opgravede havbundsmateriale ikke skal deponeres på Refshaleøens havneslamsdepot er, at det nedre lag i “overvejende grad” består af rent havbundsmateriale og kun en “mindre del er lettere forurenet” havbundsmateriale - for at citere By & Havn som står for byggeriet af Lynetteholm.

En person, som i den grad har styr på, hvad der er op og ned i miséren om klapning af havbundsmateriale i Køge bugt, er professor Stiig Markager fra Institut for Ecoscience - Marin Biodiversitet og Eksperimentel Økologi på Aarhus Universitet. For at sige det kort, er Stiig ikke just imponeret over den miljøvurdering, der ligger til grund for By & Havns tilladelse til byggeprojektet, heriblandt klapning af havbundsmateriale i Køge bugt. Det er der flere grunde til: 


Vi starter med processen, hvorved havbundsmaterialet flyttes fra havbunden, der hvor Lynetteholm skal anlægges, til vandoverfladen. Havbundsmaterialet grabbes op, f.eks. med en gravko på områder med lavt vand. Under grabningen smadres strukturerne i havbundsmaterialet, og dele af det bliver til små partikler, som mudder og ler. Dét er problematisk, disse partikler er nemlig organisk materiale, hvilket betyder de indeholder næringsstoffer. Når partiklerne kommer i kontakt med vandsøjlen “aktiveres” næringsstofferne. Disse næringsstoffer var ellers inaktive, da de var en del af de strukturer der udgjorde havbunden. Men anvender man så ikke denne metode, fordi der simpelthen ikke findes alternativer, hvor der ikke i samme omfang frigives næringsstoffer til vandsøjlen? Nej, det er ikke tilfældet - Stiig fortæller, at der er alternative metoder, hvor havbundsmaterialet løftes forsigtigt op i store klumper, så omfanget af små partikler i vandsøjlen begrænses og dermed frigivelsen af næringsstoffer. 


Næste proces i byggeprojektet, som mildest talt er hovedrystende, hvis man bare kerer sig en smule om havet, er udvælgelsen af  den lokation i Køge bugt, hvor klapningen af det opgravede havbundsmateriale finder sted. Stiig er som sagt professor inden for Marin Biodiversitet og Eksperimentel Økologi, og det betyder, at han har kigget på og analyseret ualmindeligt mange havbunde, som del af sit professionelle virke. Hvorfor er det relevant? Det er det, fordi Stiig også har analyseret billeder af havbunden på den lokation i Køge bugt, hvor klapningen finder sted. Hans analyse viser, at der er stor bevægelse af materiale på havbunden pga. kraftige strømforhold. Det betyder, at det forurenede havbundsmateriale, der klappes på lokationen, ikke bare falder stille og roligt til bunds, så næringsstoffer i materialet med tiden kan blive “inaktivt” i havbundens strukturer, ligesom det allerede var, der hvor det blev gravet op -  materialet vil derimod blive flyttet af strømmen langs havbunden, og ifølge Stiig, spredt over store dele af Øresund. Her vil næringsstofferne i det spredte materiale, have væsentlige uhensigtsmæssige konsekvenser for havmiljøet.


Prikken over i’et i “ikke-ideelt”, er tidspunktet for opgravning og klapning. Det forholder sig nemlig sådan, at de to processer finder sted på det værst tænkelige tidspunkt af året, nemlig i foråret. Stiig fortæller, at alle der har bare en smule forstand på havmiljø ved, at fra marts starter algernes forårsopblomstring. Fordi sollyset tager til i styrke i takt med at foråret vender tilbage, kan algerne nu udnytte sollyset langt bedre til at omsætte de næringsstoffer, der er til stede i vandsøjlen. Det giver en markant algevækst. Ikke at Stiig synes, der er et decideret godt tidspunkt, at foretage opgravningen og klapningen på, så ville november-januar dog være det mindst uhensigtsmæssige tidspunkt, da algerne i disse måneder ikke får nok sollys til, at kunne omsætte næringsstoffer - Så effekten af øget næringsstofindhold i vandsøjlen, ville være mindst i denne periode.

Problematikkerne der er nævnt her, er ikke de eneste forhold i forbindelse med anlægningen af Lynetteholm, som med stor sandsynlighed vil have en negative konsekvenser for havmiljøet i Øresund, bl.a. kan nævnes påvirkning af saltgennemstrømningen, forurening med tungmetaller og lydforurening. De fleste borgere ryster da også uforstående på hovedet, når de får fortalt hovedpunkterne i problematikkerne forbundet med byggeriet af Lynetteholm, og stiller videre spørgsmålstegn ved, hvorfor i alverden de ansvarlige beslutningtagere har godkendt projektet, når nu det så åbenlyst er problematisk for havmiljøet? 

På nuværende tidspunkt holder By & Havn sommerpause med klapningen af slam i Køge bugt, da miljøvurderingen kun har givet tilladelse til  gennemførsel af processen i 1. og 4. kvartal. Meget påfaldende har Transportministeren nu meldt ud, at der skal findes et alternativ til klapning af havbundsmateriale i Køge bugt, når By & Havn til efteråret skal i gang med at skaffe sig af med de resterende 90% af det havbundsmateriale, der skal fjernes fra Lynetteholm-lokationen. Meget tyder på, at de mulige alternative metoder til bortskaffelsen af havbundsmaterialet, kommer med en omfattende ekstraregning på adskillige hundrede millioner og en markant forsinkelse af projektet - Det lyder måske voldsomt, men gjorde man de samlede negative konsekvenser klapningen i Køge Bugt har på havmiljøet, op i kroner og ører, ville dette beløb højst sandsynligt nå op på samme niveau, som den forventede ekstraregning, og nok endda højere.

Billedmateriale: By & Havn, Matt Seymour, James Lee, Shivendu Shukla og Niklas Hamann via unsplash.com


Lynetteholm - The Problem Child of Øresund

If you do a quick google search on the words “Lynetteholm, Køge bugt, slam” you will realise that the construction of the artificial peninsula Lynettehom in Copenhagen, has been critised by NGOs, marine scientists and others with interest in the ocean, the last couple of months. And, it is not the first time the project has caught the eye of the public in a negative way. This time the critique revolves around the subject of ocean floor material also known as sludge.     

The short version of the story is that large amounts of ocean floor material is dug up from the location Lynetteholm is being built, and sailed to Køge bugt where it is dumped.  

In connection with the construction, a dam system needs to be built. Because the ocean floor consists of soft material it is necessary to remove the top layer and replace it with sand. However, not only is the ocean floor material too soft for the purpose, it is also polluted with environmentally harmful substances and heavy metals, and contains large amounts of nutrients. The pollution and nutrient content are consequences of  deposits created by local currents and because the area historically has been used for deposition of waste.

The most polluted part of det dig-up material; the top part, is deposited at an already existing ocean deposit site at Refshaleøen. Det lower part is dumped in Køge bugt. The argument for this part being dumped instead of deposited at the ocean deposit site, is that the lower part “predominantly consist of non-polluted ocean floor material”, and only “a smaller part is slightly polluted” - To quote By & Havn who is responsible for the project. 

Professor Stiig Markager from Institute for Ecoscience - Marine Biodiversity and Experimental Ecology, is not impressed with the environmental assessment that forms the basis of By & Havns construction license, including dumping of ocean floor material in Køge bugt. 

First off is the process where ocean floor material is moved from the ocean floor to the surface at the construction site. The ocean floor material is dug up with a grabber, for example an excavator in the shallow areas. During this process the structures of the ocean floor material is wrecked, and part of it becomes tiny particles such as mudd and clay. That is a problem because it is organic material containing nutrients. As these particles come in contact with the water column, the nutrients are “activated”. When they were a part of the structures that made up the ocean floor, they were inactive. Well, the reason why this process is used must be due to the fact that there are no other alternatives where nutrients are not released to the water column?  But that is not the case! There is an alternative method, Stiig explains,  where the ocean floor material is transported from the ocean floor to the surface carefully in large fractions, limiting the amount of tiny particles in the water column and thereby the release of nutrients.  

Next step in the process, that makes one shakes one's head, is the location in Købe bugt used as dumping site. Stiig Markager has analyzed the ocean floor in the location and it shows that there is heavy movement of material due to currents. This entails that the polluted ocean floor material dumped at the location does not fall calmly to the bottom so that the nutrients once again can become inactive as part of the ocean floor structures. On the contrary, the dumped material will be moved by the currents and spread over large parts of Øresund, where it will have massive negative consequences for the marine environment.  

The worst time of the year for the above mentioned processes to be carried out is Spring. In Spring algae bloom gathers speed due to increased sunlight, which boosts their ability to turnover nutrients from the water column. Not that Stiig thinks there is a so-called “good time” for the two processes, but November to January would be the period with the least negative consequences, because this is when sunlight is the weakest; hence the least amount of algae growth.  

The complex of the problems outlined here, are not the only circumstances in relation to the construction of Lynetteholm that most likely will have negative consequences for the marine environment in Øresund, one could mention impact on salinity flow, pollution with heavy metals and noise pollution. When being told the highlights of the problems related to Lynetteholm, many copenhageners question how on Earth the responsible decision-makers have approved the project, when it so clearly is bad news for the marine environment.  

At the moment By & Havn is not dumping any ocean floor material in Køge Bugt, since the environmental assessment only permits this process to be carried out during 1st and 4th quarter. Remarkably, the Minister of Transportation has now stated that an alternative process to dumping in Køge Bugt must be invented before Autumn when By & Havn resumes and thereby needs to get rid of the remaining 90% of ocean floor material from the Lynetteholm construction site.    

The alternative methods being suggested by By & Havn will include extraordinary expenses counting several hundred million kroner as well as a significant delay. But no matter how bad that might sound, if one calculated the total cost of the overall negative consequences dumping of ocean floor material in Køge bugt has, it would be just as bad, if not worse.