Kender du udtrykket “en historisk tid”? Måske ledes dine tanker hen til Cubakrisen i 1962, Murens fald i 1989 eller terrorangrebet mod World Trade Center i 2001; alle er eksempler på begivenheder, der har sat markante aftryk i verdenshistorien.
Netop nu befinder vi os i en tid præget af adskillige historiske begivenheder; Covid-19 pandemien og Ukrainekrigen værende de mest medieomtalte eksempler. Men særligt én igangværende begivenhed har potentialet til at forårsage uoverskuelige forandringer af verdenen som vi kender den, nemlig Klimakrisen.
De seneste to års Covid-19 pandemi er en periode der selvsagt vil få sit eget kapitel i fremtidens historiebøger; verdensomspændende nedlukninger der lagde selv de største metropolers trafikale hovedpulsårer øde hen, tragiske billeder af militærlastbiler i lange kolonner i færd med at køre kister væk fra byer i Norditalien, og en verdensøkonomi der balancerede på kanten af kollaps.
Covid-19 pandemien kunne snildt have ændret nogle af de samfundsstrukturer og menneskelige værdier, som danner grundlag for vores samfund. Danmarks regering var hurtig og handlekraftig i håndteringen af covid-19 relaterede samfundsproblematikker, og med rette, for pandemien havde som sagt potentialet til, at sætte den danske velfærdsstat over styr, og et sådant sammenbrud ville have omfattende konsekvenser for tusindvis af danskeres liv i mange år fremad. For de fleste borgere var det derfor betryggende, omend lidt overraskende, at opleve, hvor mange milliarder regeringen kunne hive op af hatten relativt hurtigt, da krisen stod og bankede på døren og truede vores levevis.
Torsdag d. 24. februar 2022 er en dato, der skrev sig selv ind i verdenshistorien, for i takt med at borgere over hele verden slog øjnene op og tændte for deres radioer, stod det klart at Rusland havde invaderet Ukraine. Måske ikke en overraskende nyhed, taget de foregående måneders geopolitiske begivenheder i området in mente, men en chokerende én af slagsen.
Som reaktion på Ruslands aggression mod Ukraine, udviste Folketinget igen handlekraft i en ekstraordinær krisetid. Med en afsluttende reference til særlige historiske tider med afgørende indflydelse på vores fælles fremtid, præsenterede Danmarks Statsminister på et pressemøde d. 6. marts 2022, en aftale, som skal sikre at Danmark i 2033 lever op til NATO’s målsætning om, at medlemslandene bruger 2% af deres bruttonationalprodukt på forsvaret, og afsat et milliardbeløb til at styrke det danske forsvar henover de kommende to år. Formålet med disse tiltag? Ultimativt at sikre Danmark mod angreb fra andre stater, for hvis der er en type begivenhed, som kan ødelægge et moderne velfærdssamfund, så er det krig. Videre er det jo også en af de mest afgørende opgaver et lands beslutningstagere har ansvaret for, både i Danmark såvel som i resten af verden; at beskytte befolkningen fra alskens trusler.
Vi lever altså i den grad, i en historisk tid præget af ekstraordinære begivenheder, og den begivenhed med de mest omfattende konsekvenser, er som sagt Klimakrisen.
Jordens klima gennemgår disse år så markante menneskeskabte forandringer, at konsekvenserne af disse vil have en negativ påvirkning af milliarder af menneskers liv, ikke bare nulevende, men også fremtidige generationers liv. Vi er skræmmende tæt på, at nå grænsen for, hvad vores jordklode kan kapere af årlige temperaturstigninger, uden at det fører til irreversible ændringer af klimaet - Fatale ændringer vel at mærke.
Derfor drømmer jeg så brændende om, at verdens magthavere og beslutningstagere meget snart begynder at udvise samme ivrige handlekraft i håndteringen af Klimakrisen, som de har gjort med covid-19 pandemien og Ukrainekrigen - For Klimakrisen er helt faktuelt en trussel mod menneskehedens eksistensgrundlag, og den ånder os tungt i nakken.
Billedmateriale: Claudio Schwarz, Adam Nieścioruk, egor Lyfar og Markus Spiske via unsplash.com