Hvor langt kan du gå uden?

Fra du læste overskriften til du kom hertil i blogindlægget, nåede din hjerne højst sandsynlig at tænke de første 100 muligheder for, hvad det er jeg spørger ind til med spørgsmålet i overskriften: Handler det mon om hvor lang tid du kan gå uden at spise kød? Uden at tage din bil frem for cyklen? Uden at bruge plastikposer? Eller uden at købe to-go kaffe i en engangskop på vej til arbejde?

Det er alt sammen ret gode bud, for alle disse hverdagsændringer gavner både hav og klima, og det kunne ligne os i Nordic Ocean Watch Denmark, at udfordre dig til at prøve disse ændringer af.

mundbind - pic 1.jpg

Men, det drejer sig om noget helt andet! Du får en ledetråd: Jeg bor på Vesterbro og mit svar på spørgsmålet er; cirka 10 meter. Forvirret? Okay, jeg vil ikke trække den længere: “Hvor langt kan du gå uden at se et engangsmundbind ligge på jorden?”.

Prøv at holde øje næste gang du bevæger dig ud i byen - Jeg tror du vil blive overrasket, eller nok nærmere chokeret - Det blev jeg ihvertfald, da det gik op for mig hvor skidt det står til, og jeg er det til stadighed hver eneste gang jeg forlader mit hjem og ser det ene engangsmundbind efter det andet ligge og flyde på jorden.   

Umiddelbart kan det godt ligne og føles som om engangsmundbind bare er lavet af stof, og dermed ikke er en potentiel bidragsyder til plastikforurening i naturen. Kigger man på ingredienslisten på emballagen til engangsmundbind, kan det i mange tilfælde være rimelig svært at gennemskue hvad mundbindene indeholder. Derfor kommer her en kort forklaring af, hvad et engangsmundbind egentlig er for en størrelse:   

De mest anvendte mundbind er kirurgiske type II mundbind. De består af 3 lag og beskytter blandt andet mod spredning af bakterier og vira fra mund og næse. De indeholder polypropylen (PP),  som er en af de mest anvendte plasttyper i medico- og tøjindustrien. Både inderste og yderste lag af type II mundbind indeholder PP-plast. Midterste lag er filterklæde af såkaldt ikke-vævet stof.

mundbind - pic 2.jpg

Det faktum at engangsmundbind indeholder plastik betyder altså at de er en potentiel kilde til plastikforurening; 1) hvis folk ikke skiller sig af med dem på forsvarlig vis efter brug, og  2) fordi den almene affaldshåndtering i Danmark ikke er gearet til en cirkulær håndtering af  engangsmundbind. 

Miljøorganisationer bruger i høj grad plastprodukters nedbrydningstid, til at kommunikere hvorfor det er vigtigt, at de ikke ender i naturen - Undertegnede lige så. Det gør nemlig et stærkt indtryk, at et produkt tager flere hundrede år at forsvinde - Det understreger hvor lidt det specifikke produkt hører hjemme i naturen.

De seneste måneder er det blevet vidt udbredt via diverse medier, at det tager 450 år for et engangsmundbind at blive nedbrudt i naturen - Det er et halvt årtusind! Det er voldsomt mange år og sender derfor et klart signal om, hvor alvorligt det er når et engangsmundbind ender i naturen. Men tænk lige over, om du ville synes det var mindre vigtigt, at skille sig af med et engangsmundbind på forsvarlig vis, hvis det “kun” tog 100 år, eller 10 år at blive nedbrudt i naturen? 

Problematikken med engangsmundbind stopper ikke med nedbrydningstid og potentiel plastforurening. Det funktionelle design af engangsmundbind udgør nemlig en potentiel fare i sig selv. Verdenen over er der allerede rapporteret adskillige tilfælde af vilde dyr, der er blevet viklet ind i stropperne på et engangsmundbind. Særligt havdyr lever allerede med faren fra spøgelsesnet - Skal de og alle andre dyr nu også til at kæmpe med spøgelsesmundbind?! 

mundbind - pic 3.PNG

For at det ikke skal være løgn, er der et tredje forhold ved engangsmundbind, som gør dem rigtig træls - For at sige det på godt jysk: Engangsmundbind indeholder nemlig også aluminium.

Aluminium er det mest almindelige metal på jorden og anvendes i rigtig mange hverdagsprodukter, f.eks. sølvpapir. Tilblivelsen af aluminium er en yderst problematisk proces set med klimabriller - Der anvendes ekstremt store mængder energi til at udvinde aluminium, og for ét kilo nyproduceret aluminium genereres 85 kilo restaffald. Når aluminium genanvendes derimod, reduceres restaffald per kilo aluminium til 3,5 kilo. 

På nuværende tidspunkt behandles de store mængder af engangsmundbind der ender som affald i Danmark (på grund af Covid-19) som restaffald og bliver altså kørt på forbrændingen, det vil sige hverken plast eller aluminium i engangsmundbindene genanvendes.

mundbind - pic 3.a.jpg

Den kommende uge sætter Nordic Ocean Watch Denmark fokus på engangsmundbind med kampagnen “Nature needs protection too”.

Så følg med på Instagram og Facebook når vi dykker ned i emnet, og blandt andet taler med ildsjæle der gør en aktiv indsats for løse problemet.   

mundbind - pic 4.PNG

Billedmateriale: Matt Walsh, Anshu A og Veeterzy via unsplash.com, RSPCA (UK).