Få styr på Danmarks mål for reduktion af drivhusgasudledning og EU’s Kvotereguleringssystem på under to minutter

Når politikerne taler om klimaforandringer og  planer for hvordan vi bedst mulig reducerer udledning af drivhusgasser, så flyver det rundt i lokalet med forskellige tal, og som almindelig dødelig kan man godt sidde tilbage med følelsen af, at man slet ikke er blevet klogere på området, tværtimod. Aftenen efter er man så inviteret til middagsselskab, og her begynder gæsterne Gud-hjælpe-mig også at diskutere emnet, og de slynger lige så mange forskellige tal ud om reduktionsmål og CO2-kvoter. Igen sidder du tilbage og er mere forvirret end afklaret om emnet. 

Når du har læst det her blogindlæg, vil du have styr på the basics i forhold til Danmarks mål for reduktion af drivhusgasudledning og EU’s kvotereguleringssystem.

pic 1.jpg

Danmarks klimapolitik, og altså mål for reduktion af udledning af drivhusgasser, er underlagt EU’s ramme for klima- og energipolitik, som blev vedtaget af EU’s stats- og regeringsledere i 2014. Heri er et centralt bindende mål, om intern reduktion af EU’s udledning af drivhusgasser med minimum 40 %  i 2030, sammenlignet med 1990. 

Danmarks langsigtede klimamål er et klimaneutralt samfund i 2050, hvilket betyder at der skal være balance i mængden af CO2 der bliver udledt og mængden der bliver absorberet.

Fordi Danmark er medlem af EU, er vi pålagt adskillige klimamål fra netop EU. Ét af disse mål er omfattet af EU’s Kvotereguleringssystem (Emission Trading System, ETS), som er et værktøj til at regulere CO2-udledningen fra energisektoren og de mest energitunge virksomheder; samlet er de betegnet ETS-sektorerne. 

pic 2.jpg

ETS-sektorerne er reguleret direkte fra EU, derfor har Danmark ikke separate nationale reduktionsmål på dette område.  Kvotereguleringssystemet fungerer ved, at der fastsættes en grænseværdi for CO2-udledningen, og så må  virksomhederne i ETS-sektorerne købe og sælge deres CO2-kvoter, afhængigt af hvordan deres udledning er i forhold til den fastsatte grænseværdi. 

EU’s overordnede mål for ETS-sektorerne er 21% reduktion af CO2-udledningen i 2020, sammenlignet med 2005, og 43 % reduktion i 2030. Danmark forventer dog at have reduceret CO2-udledningen med 60% i ETS-sektorerne i 2020, sammenlignet med 2005. 

Ikke-ETS-sektorer omfatter  bl.a. transport, landbrug, affaldsforbrænding, spildevand, og bygningsopvarmning. For disse sektorer har Danmark accepteret et mål fra EU på 20% reduktion i CO2-udledningen i 2020, sammenlignet med 2005, og 30 % reduktion i 2030.  

Danmark skal nå sine mål gennem flere indsatsområder; teknologiske og biologiske løsninger for at øge optaget af drivhusgasser, men helt central er en generel reduktion af udledningen af drivhusgasser fra det danske samfund, og her har vi alle en vigtig rolle at spille - ikke nok med at vi hver især kan gøre vores, for at reducere vores eget klimaaftryk, men som forbrugere kan vi vælge kun at støtte klimavenlige og/eller klimaneutrale virksomheder. Derved kan vi være med til at ændre udbud og efterspørgsel,  således at efterspørgslen på klimavenlige produkter og services øges, og bliver mere attraktive at producere og udbyde for virksomheder.    

pic 4.jpg

Billedmateriale: Evan Dennis, Matthew Henry, Martin Grincevschi and Nicholas Doherty via unsplash.com