Den 25. september 2020 kunne verdenen fejre en prominent fødselsdag – FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling fyldte nemlig 5år. For de fleste danskere gik denne mærkedag ubemærket hen, og det er egentlig ikke så overraskende, da medierne ikke spenderede meget tid på den.
Men hvad er FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling og hvorfor skal vi overhovedet interessere os for deres 5års fødselsdag?
FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af stats- og regeringsledere fra hele verdenen på et topmøde i New York d. 25.september 2015, og de dækker over en, på det tidspunkt, hidtil uset ambitiøs og transformativ dagsorden.
Målene trådte i kraft 1. januar 2016 og skal frem mod 2030 sætte hele verdenen på rette kurs mod en bæredygtig udvikling for både mennesker og Jorden vi bor på. Samtlige af FN’s 193 medlemslande har forpligtet sig til Verdensmålene.
Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter medlemslandene til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber.
Den nye dagsorden anerkender videre, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde, er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.
Så med Verdensmålenes 5 års fødselsdag, er en tredjedel af tiden gået, og det kalder på en status – Hvor tæt er medlemslandene, samlet set, på at nå målene inden 2030?
For Nordic Ocean Watch er mål 13 og 14 af særlig interesse, da de dækker over ”Klimaindsats” og ”Livet i havet”, og for disse mål er der ikke meget af fejre: For klima og biodiversitet har der de seneste fem år været tilbagegang, dvs. trenden for disse områder har været negativ.
Den negative trend understreger, at der mere end nogensinde før, er behov for græsrodsorganisationer som NOW, der kan være med til at fremme en positiv ændring for havet og klimaet - ikke gennem lobbyisme og politiske dagsordner, men ved at skabe frivillige adfærdsændringer hos den enkelte borger.
Ændringer i befolkningens adfærd og prioritereringer har det med at smitte af på politikernes fokus, så det er altså ikke umuligt at vi kan nå verdensmålene for klima og hav inden 2030, men vi skal som befolkning fortsætte med at lægge pres på vores beslutningstagere og kræve at de tager affære, og vi skal gøre det velvidende, at det ikke bliver omkostningsfrit!
Det er nemlig utopi at tro, vi kan gennemføre den grønne omstilling uden at det på den eller anden måde, vil påvirke vores hverdag negativt i en periode, f.eks. økonomisk. Men her er det altså helt afgørende, at vi husker os selv og hinanden på hvad alternativet er, ifald vi ikke får vendt udviklingen i tide.
Billedmateriale: Annie Spratt, Markus Spiske og Gary Chan via unsplash.com, og verdensmaalene.dk